Har du set på dine fødder i dag? Nej, ofte er de forsømte og oversete lige indtil de begynder at gøre ondt.
Måske er dine fødder i sølle forfatning? Måske gør de ondt, er ømme og stive? Trænger de til at blive trænet og taget sig af? Det kan de meget nemt kommer til at lide under, men det er jo bare fordi du kun har brugt dem til at gå, stå og løbe på. Og ikke har givet dem særlig meget opmærksomhed.
Men ligesom resten af din krop, så har føddernes muskler brug for at bliver styrketrænet. Så bliver leddene igen i stand til at fungere, du vil få langt bedre funktion i foden og du vil ikke så let få smerter. En dårligt fungerende fod kan påvirke hele din krop. Foden kan være årsag til smerter i hofter og ryg fx
Så det er jo bare om at komme i gang.
Jeg har lavet en lille videoserie til dig med fodøvelser. Den nyeste kan du se her. Den handler om hvordan du kan få vækket dine fødder til live. Det kan nemlig sagtens være, at dine tæer mest af alt ligner sardiner i dåse. Det kan de, hvis de ikke er blevet budt på ret meget andet end et liv i sko og strømper. Så de må ud i lyset og blive rørt.
Følg med på youtube kanalen, lyspunkt akupunktur og undervisning, der ligger flere videoer om fødder og træningen af dem. Eller klik ind på min kanal lige her
Jeg kommer gerne ud og holder foredrag og workshops om emnet. Jeg har holdt mange kurser i eget regi men også i forskellige aftenskoler, foreninger og tilslutningen har altid været stor. Mange ved ingenting om deres fødder og tror det er indlæg der skal til. Kontakt mig gerne







