Det er der i hvert fald mange af os der kommer ud for.
Og hvis det sker for dig, at er du ikke alene.
Rigtig mange har problemer med at bækkenbunden ikke kan holde helt tæt når de hoster, nyser, hopper, griner….
Ifølge kontinensforeningen lider 400.000 mennesker af dette, alene i Danmark.
400.000 danske kvinder og mænd.
Det er godt nok mange. Det er alt, alt for mange.
Det er rigtig ærgerligt, for det er for langt de flestes vedkommende noget man kan slippe af med – helt og aldeles.
Men man skal jo lige vide hvordan.
Og det er der mange der ikke gør.
Hvad er de 4 årsager til at det sker?
- Den reflex der egentlig skulle sørger for at lukke urinrøret, er væk.
- Bækkenbunden er for svag.
- Blæren er for slap og du har tissevaner der gør det værre.
- Bækkenbunden reagerer for langsomt
Reflexen kan genetableres. En svag i bækkenbund kan optrænes. Dårlige tissevaner kan ødelægge enhver bækkenbund.(og du giver dem med garanti videre til de børn du omgås) Men hvad er gode tissevaner egentlig? Bækkenbundens reaktionsevne kan vi arbejde med, hvis vi ved hvordan.
Hvad kan vi gøre ved det?
Der skal træning til. Knibeøvelser. Men det er altså ikke lige meget hvilke knibeøvelser og bestemt heller ikke lige meget hvordan du gør det. Det kræver at du får ordentlig vejledning og at nogen hjælper dig med at sikre du gør det korrekt. Ellers kan du ende med at gøre mere skade end gavn. De fleste har gavn af en enkel og overskuelig fremgangsmåde. Ellers bliver det ikke til noget.
Kan alle træne musklerne op? Er nerveforsyningen i orden, så kan man træne sine muskler op. Så enkelt kan det siges. Så man skal ikke tro, at blot fordi man har holdt et vist antal fødselsdage, så er alt håb ude. Nej heldigvis da.
Ingen behøver at døje med det her problem. Det der skal til, er ordentlig vejledning og ordentlig instruktion og en klar opskrift at gå frem efter. Simpelthen.
Find et sted der holder kurser i bækkenbundstræning.
Jeg tilbyder det i min klinik i Allerød.
Sidste gang for i år er onsdag d 30/11 kl 17-20
Kurset er afholdt, men jeg kommer gerne ud til dig/din personalegruppe/forening ect. Kontakt mig gerne for at høre mere