I disse dage sidder jeg og planlægger workshops til foråret. Jeg vil klart gentage den der handlede om fødder, for jeg fik “wow”-tilkendegivelser” retur efter sidste omgang.
Du kan læse mere her:
Hvordan har dine fødder det?
Er de glade og lykkelige? Har du en let og smertefri gang på jorden? Eller kunne du tænke dig at få det?
Mange mennesker har problemer med fødderne, med svage og dårligt fungerende muskler, dårlig balance og smerter ved gang. Med knyster, nedsunket forfod, platfod… Og med special sko og indlæg i sigte.
STOP. Måske kan du hjælpe dig selv meget bedre.
For ligesom alle andre muskler i kroppen, kan fødderne trænes op og få det bedre. Det vil have indflydelse på hele kroppen. Og heldigvis ser vi ret hurtigt gode resultater. Det bedste af det hele: det er aldrig for sent at komme i gang.
Men du skal jo vide hvordan det skal gribes an.
Vi skal have ”vækket” fødderne og have dem aktiveret.
Vi skal lave praktiske optrænings- og udspændingsøvelser for fødder og ben, træne balance, og lære en nem måde at give sig selv fodmassage/zoneterapi på.
Vi kommer ind på gang og på de reflekser der er involveret.
Kurset vil lægge op til at du fortsætter træningen og de nye vaner derhjemme, og du får øvelsesprogram og bold med hjem.
Du er velkommen til at medbringe dine yndlings sko og få en analyse af dem.
Hvor og hvornår?
Akupunkturklinikken Lyspunkt, Stationspassagen 6f, stuen, Allerød.
Tirsdag d. 21. april 2015 kl 17-19.30
Pris inkl. materiale, bold og forplejning: 450 kr.
Tilmelding nødvendig: 60 18 56 40
Det aktuelle kursus er afholdt, men kontakt mig gerne. Jeg kommer ud og holder workshoppen for grupper andre steder.
Udtalelser fra tidligere deltagere:
”Jeg har fået SÅ meget ud af det lille kursus. Helt enormt meget. Jeg går på en helt anden, og meget bedre måde. Efter en lille uge, havde jeg fået liv i min ene fod. Og jeg er altså midt i 80érne”
”Jeg vil klart anbefale dette kursus. Tænk, at der er så meget man ikke ved om sig selv. Det er jo faktisk en skam. Nå men jeg skal i den grad i gang med øvelserne så jeg kan undgå indlæg”
”Jeg er en af dem som nu kan se, at jeg har mange flere problemer med indlæg end bare fødder. Jeg er svimmel og har mange smerter i knæ. Havde ikke skænket det en tanke at det kunne være på grund af indlæg. Vil se om jeg kan træne musklerne op sådan som Catrine selv har gjort. Meget inspirerende oplæg”







