Farligt? Jo, egentlig.
Det er afhængighedsskabende. Det giver candidasvampen i vores tarmsystem de bedste vækstbetingelser. Ødelægger vores tænder og gør os tykke. Og så kan det give kræft, har jeg hørt.
Og om lidt skal jeg give dig den forklaring på det “postulat.”
Vi kender nok alle til, at der i perioder ryger lidt for meget guf ned. At være lækkersulten. At kede sig i munden. Det bliver lynhurtigt en vane.
Men meget ofte dækker følelsen af lækkersult over at vi er reelt sultne, eller måske bare tørstige.
Sulten og på indkøb
Lige som at købe ind på tom mave. I min indkøbskurv ligger der pludselig en hel del sukkervarer, fordi min krop jo godt ved hvad der går hurtigt med at få blodsukkeret skudt i vejret – det gør sukker. Spiser man derimod frugt eller ordentlig mad, vil der gå længere tid før mætheden indfinder sig, og det er vi ikke tålmodige nok til.
Når jeg spørger folk som mener at de absolut SKAL have chokolade, småkager, en portion is, kage eller kiks om aftenen, er det altid fordi de ikke har spist nok i løbet af dagen, eller de har spist alt for fedtforstrækket.
Hvis man ikke spiser om eftermiddagen, men derimod går fra frokost til aftensmad uden mellemmåltid, mangler man ligesom noget. For det første ryger der tit en stor portion aftensmad ned som gør os trætte. Men man er alligevel lækkersulten kl. 21 og begynder at snuse rundt i skabene efter noget sødt.
Spiser du derimod et mellemmåltid kl. 15 fx. vil du sikkert ikke behøve sødt. Men det skal være rigtig mad, og ikke blot det klassiske ensomme æble.
En grovbolle, et stykke rugbrød, mandler/rosiner, avocado kunne være gode og nemme bud.
Det hvide gift
Nå, men tilbage til det hvide gift der kaldes sukker.
Forklaringen jeg fik lyder: Vi har alle kræftceller i os. Men heldigvis også nogle celler der har til opgave at bryde kræftcellerne ned – “oprydningscellerne”. Til det formål bruger de deres arme.
Men hvis der er sukker tilstede, lammes deres arme og cellerne kan ikke gøre deres vigtige job.
Så kan du nok regne ud, hvordan der vil være i kroppen, hvis der er sukker tilstede tit og ofte eller hele tiden.
Vil du gerne være sukkerfri?
Jeg tror på den såkaldte “kolde tyrker”. At BESLUTTE sig for, at det er slut med sukker, at tømme skabe og depoter (ud med det) finde alternativer fx. frugt og mandler/nødder, og tænke “jeg vil da ikke være afhængig af noget. Overhovedet.”
Sukker afhængighed sammenlignes med afhængighed af kokain. Hvem har lyst til det? Ikke mig!







