I weekenden var jeg på kursus i Groove.
Groove er danseundervisning som lader bestemte moves og vores personlige udtryk smelte sammen med musikken. Så vi danser sammen allesammen, men med hver vores udtryk, og mødes i bestemte trin.
?????
Du må hellere få et eksempel.
Musikken er den største inspirator, den fortæller faktisk hvilke trin/bevægelser der passer til, og det sætter instruktøren eleverne i gang med. Så kan hver eneste af os sætte vores eget udtryk på ved at bevæge os rundt over gulvet med denne bevægelse, og integrerer andre kropsdele. Til hver sang får vi flere moves som vi skifter imellem på intruktørens såkaldte cue (altså “kommando”). Ganske enkelt.
Det er længe siden jeg har givet den så meget gas, og haft det så sjovt med noget som helst motion.
Alle trin er super, super enkle. ALLE kan finde ud af dem. For det er en mission – at det skal være let.
Så hvis du i aerobic, zumba eller andre dansetimer, har følt dig lidt forkert (fordi du måske går til højre når der bliver sagt “gå til venstre”) så er Groove lige dig. Her kan man ikke gøre noget forkert, for den personlige frihed til at udtrykke de givne moves, er i højsædet.
Her kan du se en Grooveklasse, med samme underviser som på weekendens kursus. Misty Tripoli. Hun er skøn, smuk og toplækker.




