Mange tror helt oprigtigt, at en akupunktør aldrig selv bliver snottet, har influenza, maveonde, hold i ryggen, hovedpine mv. For hun er jo så gennemført sund og har et stærkt helbred. I wish.
Da jeg var gymnastiklærer troede mine elever, at jeg aldrig selv havde prøvet at have ondt nogle steder.
Hvor naivt, men sådan er det virkelig.
Jeg kan selvfølgelig også godt behandle mig selv for nogle lidelser, jeg kender vigtigheden af at tage ansvar for sin egen sundhed og nej jeg er stort set aldrig forkølet. Men jeg er altså stadig kun et menneske, der kan blive ramt af det samme som alle andre kan.
Men du kender jo nok den om bagerens børn der altid er sultne? Eller du har nok været til en nytårsfest eller to hvor frisøren er den eneste der kommer med dårlig hårdag. Og så dan er det også her. Jeg kommer jo tit selv i 2. 3. eller 4. række, og når jeg har fri, har jeg ligeså meget brug for at holde FRI som alle andre.
Her til morgen er jeg vågnet ALT for tidligt (på en lørdag er kl. 5.30 nærmest kriminelt) med et giga hold i nakken. Jeg kan kun holde hovedet skråt til venstre. Prøver jeg på andet, kramper det helt vildt i musklerne. Det har jeg aldrig oplevet før. For pokker. Aner ikke hvad det dog er kommet af, og hvis jeg bliver tilstrækkelig irriteret over det, så giver jeg også mig selv et par nåle.
Så når du selv kommer til en behandler, fx mig, så kan det være at du, når du remser dine “dårligdomme” op, sidder og overvejer hvad jeg mon tænker om dig? Om jeg tænker at du er et skravl, er usund, er elendig eller hvad-ved-jeg.
Det gør jeg ikke. Jeg tænker, og ser dig, som det menneske du er, alt imens jeg scanner min hjerne for at finde frem til punkter og andet det der skal til, for at hjælpe dig med det du kommer med.
Skal jeg hjælpe dig? Få en tid her







