Forleden havde jeg en patient som, efter 1. behandling, gik ud af døren med denne sætning: “Hvis det har hjulpet, kommer jeg igen”
Ja fint.
Gad vide om han også forlader lægens konsultation med den indstilling? Eller apoteket? “Hvis min halsbetændelse er forsvundet efter én penicillinpille, så fortsætter jeg den behandling”
Selv de gange, hvor jeg sender en smerteplaget patient smertefri hjem, vil virkningen næppe være varig. Der skal mere til. Flere behandlinger – ligesom der skal flere penicillinpiller til at fixe en halsbetændelse. Sådan ca. én 3 x dagligt i 10 dage = 30 stk.
Så er sølle 7, 8, 10, 15 behandlinger i min klinik jo ingenting.
Tålmodighed…
Men vi er meget utålmodige, og det forstår jeg godt. Når man først er opsat på at gøre noget ved problemet, skal det helst virke NU og helst være som en mirakelkur.
Men vi er ofte så ret længe om at søge behandling, så vi har mange gange haft problemet/genen/smerten/sygdommen længe.
Derfor lover jeg ingen quick fix. Og slet ikke i min verden, hvor det er årsagen der skal arbejdes med, ikke kun gives en “plaster på såret”-behandling.
Så mit forslag er, at du kan se din helbredelse som en lille rejse ind i den nye virkelighed. Som foregår i et tempo hvor du kan nå at reflektere, få sjælen med og arbejde med istedet for imod.
På den måde bliver man styrket af modgang, og ender ikke i offerrollen så let.
Og den rolle er der ingen der bliver store, stærke eller raske af at indtage.
