Jeg har lige læst Sofia Mannings bog “Hvad venter du egentlig på?”
Kender du det med at man lige får fingre i en bog, der bare skriver præcis DET man trænger til at høre?
Det er bare en dejlig fornemmelse.
Fornylig læste jeg en undersøgelse, og som jeg husker det, så var det plejepersonalet ved døende patienter der havde spurgt hvad de egentlig fortrød – nu hvor alt var for sent.
Topscoren var at de fortrød at de ikke havde været tilstrækkelig nærværende overfor deres nære og kære.
Og nummer to var at de ikke havde handlet på deres drømme.
Ups! Den sved for mit vedkommende. Den to´er.
Hvad bremser dig?
Derfor gik jeg på opdagelse i, hvad det er der holder mig tilbage.
Så det var især kapitlet om at skabe sig en praksis der ramte plet for mit vedkommende. Uddrag her: “Hvis du kommer hjem om eftermiddagen, er helt smadret og måske ikke kan være der for dem du elsker, så er der noget galt i dit liv, og så er det dit ansvar at skabe et liv, hvor du ikke er træt mere. Jeg er selvfølgelig med på, at du er fysisk træt en gang imellem, men det må bare ikke være konstant udmattende træthed. Den skal der handles på.”
Og om Sofias egen situation skriver hun “Det var jo mig (øv, også) der havde skabt et liv og en hverdag, som jeg ikke havde energien til at opretholde. Fyldt i og fyldt på til det var overfyldt, og jeg var udkørt”
Andre, end mig der genkender noget her??
Sofia foreslår, at her er det vi skal have en praksis som kan sørge for at vi kan komme til at ånde. Og få mulighed for at opfylde vores ønsker, drømme og behov.
Giv drømmene plads
Min drøm er at skrive en bog.
Men jeg har også proppet mit liv med et hav af gøremål: Jeg har en masse arbejde, som tilsammen giver langt over 37 timer om ugen, jeg efteruddanner mig løbende, blogger, har hus og have, 2 børn hvoraf den ene er handicappet. Mit døgn har 24 timer og det er ikke svært at gennemskue, at hvis jeg virkelig tror på at jeg kan skrive en bog og samtidig med alt det andet er kørende, ja, så er jeg ikke bare naiv og blåøjet, men dissideret dum.
Så ved at læse “Hvad venter du egentlig på” lærte jeg, at hvis jeg skal have nogen som helst chance for at få skrivetid og have energi til den proces.
Min praksis
- At skrive de eftermiddage hvor jeg møder tidligt og har tidligt fri
- Det kræver, at jeg lægger ½ time ind til at hvile mig når jeg kommer hjem, inden jeg skriver
- Rengøringen skal foregå søndag (grundig) og torsdag morgen (let) for jeg ved, at jeg ikke kan skrive hvis huset flyder og blomsterne er visne.
- Minimere tv endnu mere. Udvælg 2 udsendelser om ugen jeg virkelig gerne vil se.
Det lyder jo meget overkommeligt og let. Jeg er sikker på, at fordi jeg nu har gennemtænkt det praktiske omkring projektet og lavet tid til at skrive, vil det blive lettere at opfylde den drøm. Eller i det mindste prøve helhjertet.
Hvordan ser din praksis ud? For du har vel også drømme der skal opfyldes? Hvad venter du egentlig på? 🙂
