…men også en hel masse andet.
Jeg så hvordan en bekendts toilettaske bugnede af alverdens krukker og flasker. Meget farvestrålende og der duftede af en hel blomsterbutik. Nogle var købt i H&M, andre fra supermarkedet.
Da jeg spurgte hende, om hun ikke troede eller måske ikke vidste, at disse kunne være usunde og skadelige, svarede hun “Men jeg spiser dem jo ikke”
Jo, det er lige hvad du gør. Bare ikke med munden.
Alt hvad du smører dig med (cremer, lotions), alt hvad du sprøjter dig med (deo, parfumer, hårlak), og hvad du børster dine tænder i, bliver optaget. Slimhinden optager stoffer meget let, fordi den er så tynd, så netop tandpasta/mund-skylle-midler er af stor betydning for din sundhed.
De fleste glemmer, at man kan optage medicin via huden. Så derfor kan du optage skadelige stoffer så let som ingenting, ved at smøre dig med dem.
Fornylig kom det frem at tandpastaen Colgate Total indeholdt giga mængder af hormonforstyrrende stoffer.
Det lyder jo slemt nok.
Men vidste du at fluor som vi netop har i meget tandpasta, er hamrende giftigt? Udover at det mørner tænderne…
Fluor er egentlig et biprodukt fra aluminiumfremstilling og er det samme stof som bruges til rotte- og insektgift. Ad for den da!
GODT at der findes gode tandpastaer uden det stads. Helsekostbutikker har flere slags, men jeg har brugt BioRepair længe og har ingen huller i mine tænder. Så kom ikke og fortæl mig, at jeg er nødt til at bruge fluor.
Det helt unikke ved BioReapir er, at hvis dine tænder har små skader i emaljen så kan denne tandpasta reparere dem. Helt uden rottegift.
Værs´go og skyl.






