Penge-penge-penge…
I Danmark er det såkaldt gratis at gå til lægen, komme på hospitalet og blive behandlet. Gratis er det jo ikke, men vi får ikke stukket en regning i hånden – andet end hvis vi skal på apoteket og købe medicin.
Hvis du vil have alternativ behandling skal du i mange tilfælde betale kontant ved kasse 1.
Du kan jo godt have en sundhedsforsikring der dækker dine udgifter, men den har du så også betalt til. Og er det din arbejdsplads der betaler for din personlige sundhedsforsikring, så kommer der det mindre i statskassen. Så man kan sige det er same-same, but different.
Lægen er jo gratis…eller hvad?
Mange har det nok sådan, at når de nu har betalt for lægebehandling via skatten, så er det der vi går til når vi bliver syge, fremfor noget alternativt vi skal lægge penge for. Men det er jo to vidt forskellige varer du får. Som dårligt kan sammenlignes. Lægen er uddannet til at udskrive den medicin der findes for at få dine symptomer til at forsvinde. Hvilket jo kan have sin berettigelse sommetider. Alternative behandlinger søger at afdække årsagen og behandle denne, så du bliver rask. Hvilket er en langtidssigtet løsning.
Mange patienter glemmer at gøre op hvad deres lægelige behandling i sidste ende kommer til at kosten dem i medicin, bivirkninger, behandlinger der ikke dækkes af sygesikringen, ventetider, sygedage osv. Set i det lys er den vej jo på ingen måde gratis. Da lægemiddelindustrien helst vil have at vi bliver ved med at være kunder i deres butik, skal vi ikke gøres uafhængige af medicin, så udgiften til medicin rækker ind i evigheden. Apotekerne oplever ingen finanskrise!
I Danmark smider vi mad ud i betydelige mængder. Mad der kunne have været spist, men som vi ikke lige havde lyst til.
Men hvis du nu skal punge ud til et par nye sko, der skal stå i skabet ved siden af de 15 andre par sko du ejer, så er penge pludselig ikke noget alvorligt problem.
Eller prøv at se dit klædeskab efter og tæl sammen hvor mange penge der er brugt på ting, du slet ikke bruger. Hvis du tør.
For du vil da ikke fortælle mig at du hellere vil bruge penge på sko du har i forvejen, eller på fejlkøb, end du vil på at blive rask??
Men sådan er det nok desværre for mange.
Betale for at blive rask?
Hvis du spørger et meget sygt menneske hvor mange penge de ville give for at blive raske, vil du sikkert få et svar med mange nuller bag. For når først det gælder livet, betyder penge ingenting.
I Kina venter man ikke til man er rigtig syg før man går til sin akupunktør. Man holder sig sund og er bevidst om, at man selv er ansvarlig.
Den indstilling kunne vi have godt af at adoptere, synes jeg. Den er langt den bedste i længden, både i forhold til penge og livskvalitet.
Måske skulle vi lade pengene følge patienten?
Ps. Måske tror du akupunktur er meget kostbart? Se mine priser og rabatter her
