Nu kunne man nok mistænke mig for at hade alle læger og ønske at al medicin skal brændes på et stort bål.
Jeg har også mødt en del læger jeg ikke brød mig om, og har hørt alt for mange grumme historier fra medicinalindustrien som jeg kun kan håbe ikke er sande.
Men jeg har altså også mødt en del alternative behandlere jeg ikke brød mig om og endda nogle som jeg ikke synes var spor dygtige til det de tjener penge på.
Lige som jeg har mødt en del buschauffører, pædagoger, blikkenslagere, frisører, professorer og landmænd som jeg ikke kunne lide og som jeg ikke har for 2 kroner faglig respekt for. Og heldigvis også det modsatte. Læger, pædagoger, frisører osv. som jeg synes var helt vildt søde og flinke.
På piller
Jeg synes faktsik at medicin kan være en god opfindelse. Engang i mellem.
For nogle år siden fik min mor, i en alder af 75 år, leddegigt. Det begyndte med smerter i hænderne og på under en uge havde hun ondt over alt. Hun kunne ingenting, andet end at have ondt, ondt, ondt. Intet hjalp. Ikke engang morfin. Hendes humør bukkede også under. Der gik over et halvt år før lægen fandt ud af hvad hun egentlig fejlede, men da det omsider blev konstateret, og hun således kunne få den rette medicin, fik hun det hurtigt bedre. Så hurra for den medicin som kan give folk livskvaliteten tilbage.
Bjerge af medicin
For nogle år siden underviste jeg ansatte i en kommunes hjemmepleje. Jeg fulgte personalet ud i de små hjem og underviste dem midt i deres arbejdssituation. Tit var jeg ude med assistenter som skulle dosserer medicin for den næste uge til den enkelte borger. Det var meget ofte store mængder piller der skulle hældes op, og jeg tænkte tit “Så syg kan man simplethen ikke være!” Mennesket, kunne jeg se, var altså ikke død syg. Det virkede mere som om der blev givet medicin, som jo altid har nogle bivirkninger – som man så gav medicin for. Og gad vide om det ene præparat ikke kunne ophæve virkningen af det andet?
Jeg oplever også engang imellem i min klinik at nogle mennesker tager lægens medicin helt ukritisk. Nogle ved dårligt hvad det egentlig skal gøre godt for. De kræver heller ikke jævnlige tjek for om det stadig er nødvendigt at indtage den.
Det forstår jeg ikke folk vil være med til! Der er altid bivirkninger ved medicin. Selvom du måske ikke føler dem, så tærer medicinen altid på kroppens ressourcer.
Jeg vil til enhver tid først prøve nogle uskadelige tiltag. Husk lige, at du behøver ikke være enig med lægen om behandling af det du fejler. Men må gerne prøve at gå en anden vej. Lægen ved ikke alt. Lægen ved noget om medicin. Så tag ansvaret for dit eget helbred på dig. Hvem skulle ellers?







