Jeg har fødselsdag idag.
På det sidste har jeg hørt nogle, synes jeg, absurde udtalelser om fænomenet fødselsdage – og dem har jeg gået og tygget på siden. Og snakket med mig selv om. Typisk mig.
Den første: “Jeg har ikke noget imod at blive ældre, for så er jeg et år tættere på pensionen”. Manden blev 48. (Det er vist én, som burde finde sig en ny hylde.)
Næste, var en dame, 70 år: “Jeg bliver så gammel, at jeg slet ikke gider holde fødselsdag mere” (men alternativet er jo at man slet ikke lever mere – og er det hvad du ønsker?)
Den 3. “Jeg holder ikke fødselsdag, for det er jo ingen grund til at fejre at jeg er blevet et år ældre”
Den lader vi lige stå lidt…
Fødsels-dag
Men er der ikke noget som er blevet fordrejet?
Smag lige på ordet: fødsels-dag.
Man fejrer vel dagen, fordi man overhovedet er blevet født!
Og kunne vi ikke sige at vi samtidig markerer, at vi er blevet et år klogere? At vi i løbet af året har gjort mange nye erkendelser, erfaringer, smagt nye madretter, rejst til nye destinationer, har kysset, krammet, elsket, grinet, fjollet osv. mange, mange gange. Læst bøger, mødt mennesker, måske grædt nogle tårer, set gode film og hørt inspirerende foredrag. Vi har forhåbentlig også haft stille stunder, lagt planer for fremtiden eller hujet over, at vi kom i mål med nogle af vores ønsker.
I andre lande er ældre mennesker de kloge mennesker. Dem, man spørger til råds osv. Livserfaring er i høj kurs. Det kunne vi fejre.
Men i vores verden ser vi ikke livserfaring og visdom, men i stedet rynker og forfald.
Det gider jeg slet ikke at hoppe med på.
Så jeg vil råbe hurra for mig selv – og fejre min helt ægte f-ø-d-s-e-l-s-d-a-g. 🙂
