Hvorfor er det ofte sådan at man lige står og skal bruge noget der kan bremse influenza, hjælpe på en forvredet ankel eller tage den forkølelse der er på vej, lørdag eftermiddag når alt har lukket?
Her får du ideer til hvad der, efter min personlige mening, bør findes i ethvert hjem som indhold i medicinskabet.
Forkølelse/hoste:
- Rød solhat. Bør tages som akutmiddel og ikke som forebyggende. Rød solhat har uddrivende effekt og det er kun når vi har noget vi skal have drevet ud, her snot og baktusser, vi skal bruge det.
- Kamillethe, evt. med honning hvis du hoster. Kamille har en let bakteriehæmmende effekt. Honning smører en ru hals og lindre derved også hoste
- Lakridsthe er slimløsnende
- The brygget på tørret timian tilsat honning er godt ved hoste
- Drop alle mælkeprodukter, de danner bare endnu mere slim/snot.
Influenza:
- C-vitaminer i store doser, dvs. helt op til diarre grænsen. C-vitamin køler og influenza er en varm tilstand.
- Rød solhat, læs ovenfor.
Forstuvninger/forvridninger:
- En pose med frosne ærter pakket ind i et viskestykke lægges på hævelsen 15 min, gentag flere gange i dagens løb.
- RICE princippet er Rest (hvile), Ice (is), Compression (kompression), Elevation (løft)
- Smør flittigt med Arnicasalven Traumeel. Urten arnica øger blodtilførselsen til området og det healer.
Insektstik, skrammer:
- Hvis huden er intakt kan arnica også bruges her. Hvis du har brændt dig på fx brændenælder, stukket af en hveps, kan arnica gel være mere lindrende end salve, men begge kan bruges.
- Bachs nødhjælpscreme
Psykisk 1. hjælp:
- Bachs nødhjælpsdråber. Bare tag dem direkte fra den lille flaske de købes i. Et par dråber direkte på/under tungen.
Og husk så i øvrigt at akupunktur hjælper med at optimere immunforsvaret. Skal du have hjælp til det? Kontakt mig her
Og bliver du syg, så er det min erfaring at det forlænger sygdomsperioden når vi overhøre alle signaler og går på arbejdet på Panodiler. Det er nok meningen at vi skal nurse os selv, og lade os nurse, når vi rammes af influenza fx.
Det var vist et råd jeg også selv skulle tage og følge 😉