Ønsker du at blive gravid og gerne nu?
Akupunktur kan måske hjælpe dig
Læs her om hvordan akupunktur hjælper til at forbedre fertiliteten.
Det er vist ingen nyhed at der er mange der har udfordringer med fertiliteten. Måske gælder det også dig?
Du modtager måske en masse gode, velmenende råd og du er helt sikkert på fornavn med Google i at søge viden og især løsninger. Du søger på Hvad kan forbedre fertiliteten? Hvad kan jeg selv gøre for at blive gravid nu? Hvem kan hjælpe os med at få barn? Og nu kommer jeg og giver dig mere at læse om. Så vil du vide hvordan akupunktur kan hjælpe fertiliteten? Eller i hvert fald om min måde at behandle på?
Hvordan kan akupunktur hjælpe og booste fertiliteten?
Der er rigtig mange med fertilitetsproblemer, der søger behandling med akupunktur og det er da også det problem jeg arbejder allermest med i min klinik. Og jeg elsker det.
Årsager til barnløsheden
De fleste har intet svar på hvorfor de ikke er blevet gravide (endnu). Det kan være deres ægkvalitet der er dårlig, de har PCO, slimhinden i livmoderen er for tynd…Det er alt sammen noget lægen kan se og måle. Men de fleste får en lidt “fluffy” forklaring fra lægen der hedder “uforklarlig barnløshed” Fordi alt, både hos kvinden og manden, ser fint og normalt ud.
Her skal du bare huske at det ikke er fordi der ikke findes en grund, det er bare lægen der ikke kan måle, scanne, eller analysere sig frem til den.
Lad mig være ærlig, det er ikke alle (alternative) behandlere der elsker at behandle denne gruppe. Nogle synes det er et forkælet problem, nogle synes man skal lade det være op til ens skæbne om man får børn eller ej. Andre synes det er lidt tungt at arbejde med en ubalance der ikke kan blive bedre og dermed ok. Det er meget enten/eller i fertilitetsbehandlinger, det medgiver jeg. Bliver du gravid er det lykkeligt, bliver du ikke er det ulykkeligt. Kom du til behandling for ondt i ryggen kunne din tilstand nøjes med at blive bedre og du ville være tilfreds.
Men jeg elsker at arbejde med fertilitet. Jeg forstår de følelser der er på spil, de bekymringer der er, og jeg kan rumme det. Jeg forstår til fulde at man vil gå til verdens ende for at blive forældre. Det ville jeg også selv. Uden tvivl.
Hvordan akupunktur hjælper fertiliteten på vej.
Helt enkelt sagt, så bliver en krop der er i god balance, nemmere gravid. Nu er det ikke “kun” en graviditet der skal til, du skal også gerne være gravid i 9 måneder og føde et levedygtigt barn. Så det er meget mere end blot en graviditet jeg arbejder på.
I min klinik får ingen standart behandlinger. Det vil sige at de punkter jeg bruger er planlagt efter hvilke ubalancer der er i din krop. Det er derfor det er nødvendigt at du svarer på en masse spørgsmål ved den første behandling. Jeg skal have lagt en plan og jeg skal finde frem til en mulig årsag i dit tilfælde.
Jeg bruger øreakupunktur, fertilitetsmassage og rådgiver om kosttilskud som supplement. Foruden akupunktur selvfølgelig.
Hvem bruger akupunktur som fertilitetsbehandling?
- Jeg møder kvinder der kommer fordi de ønsker at kunne blive gravide naturligt, uden kunstige hormoner og andre indgreb.
- Kvinder som kommer fordi de ønsker at få akupunktur sammen med behandlinger i fertilitetsklinik eller hos gynækolog
- Jeg har kvinder der vil sætte alt ind på at blive gravide fordi de ikke er fertile så længe endnu
- Jeg har kvinder der har oplevet flere spontane aborter og denne gang skulle gerne være lykkens gang.
- Jeg har sågar kvinder der kommer til behandling fordi deres mands sædkvalitet er lav. Ja, det kan lyde spøjst, men de kommer fordi de vil sikre at deres krop i god balance til at modtage. Men jeg har altså også kærestepar der kommer til behandling sammen (jeg har to rum med brikse)
- Og selvfølgelig er der også mænd der kommer alene, for at gøre noget godt for sædkvaliteten.
- Jeg har kvinder og par som bare gerne vil opleve hvordan alternativ behandling hjælper fertiliteten, helt basic.
Men hvad kan man behandle med akupunktur når det handler om at booste fertiliteten?
- Manglende, uregelmæssig menstruation eller ægløsning
- Cyster, fibromer
- Regulere hormoner
- Æggeleder problemer
- Ægkvalitet, sædkvalitet
- Dårligt flow i underlivet
- Kulde i underlivet
- Tynd eller ringe slimhinde i livmoderen
- Gentagne spontane aborter
- Stress eller muskulære spændinger
- Psykiske spændinger/belastninger
- Og så den hyppige, uforklarlige årsager. (De er der, men lægen ved det ikke.)
Hvordan vælger du en kompetent akupunktør der ved noget om fertilitet?
Først og fremmest skal du sikre dig at det er en behandler der interesserer sig for emnet. Har sat sig grundigt ind i det. Ring op og tal med vedkommende eller gransk hjemmesiden. Det er vigtigt at du vælger en behandler du føler tryghed ved og som nøje har studeret hvordan man behandler i de forskelige faser af cyklus, og også tager højde for at behandlingen skal være en anden hvis der er en lille, ny spirende graviditet. Det er ikke bare sådan lige at gå til, man skal have nørdet i emnet og interesseret sat sig ind i detaljerne.
Hvad hvis der ikke findes en god behandler i mit område?
Du er selvfølgelig velkomme i min klinik i Allerød i Nordsjælland. Men hvis det er umuligt, så har jeg lavet et online kursus hvor du kan lære at behandle dig selv eller din partner kan. Det betyder så at du kan få behandling hver eneste dag, fordi I selv kan gøre det. I lærer hvordan. Og ellers er jeg altid til rådighed for at svare spørgsmål hvis nødvendigt. Kurset handler også om den bedste kost og kosttilskud til at booste fertiliteten, et øvelses program som sætter flow i underlivet. I lærer hvordan I behandler hvad med akupressur, videoer om alle de forskellige ubalancer der kan være tale om, hvilke symptomer der kan være og hvordan de behandles. Vigtig viden om hvordan stress nedsætter fertiliteten hvordan du arbejder med det og også hvordan I passer på parforholdet.
Læs meget mere om om kurset lige her
Vil du vide mere? Og lære af andres erfaringer?
Lad os lære af hinanden, dele vores erfaringer. Til dette er facebook jo genialt. Du er mere end velkommen i min facebookgruppe der hedder “fertilitet og alternativ behandling”. Du finder gruppen her
Se min video om emnet akupunktur og fertilitetsbehandling i Klinik Lyspunkt, klik her
Du er altid velkommen med spørgsmål og hvad du måtte have på hjertet, mail eller ring til mig