…I hvert fald hvis du prøver at bilde dig selv og hele verden ind at du elsker rod!
Her skal du få min egen historie om emnet:
Mine forældre og min 10 år ældre storesøster var ordensmennesker om en hals. Så derfor kan du nok forestille dig, at jeg var verdens største rodehoved. Jeg mente at rod var hyggeligt og at jeg ikke kunne gøre for jeg ikke var et ordensmenneske.
Når mit værelse blev for rodet, lagde jeg gerne bunkerne ude i gangen.
Jeg flyttede hjemmefra og mente stadig at det med at rydde op var at være pernitten, spild af tid og fuldstændig latterligt. Også selvom jeg egentlig godt kunne mærke at jeg bruge uforholdsmæssigt meget tid på at lede efter ting, nøgler, pung, buskort osv.
Når min far prøvede at lære mig den sammenhæng han mente der var mellem rod i huset og rod i livet, synes jeg han var gammeldags og sippet.
Rod i livet
Jeg fik fuldtidsjob og havde gang i mange ting og følte mig efterhånden træt og drænet. Og fik den tanke at der kunne være noget om snakken med det med rod i huset = rod i livet.
Min hjem blev et fængsel. Jeg oplevede at min nabo, som var narkoman, lavede et indbrud i min lejlighed og i takt med at han flippede mere og mere med stoffer og sprut blev jeg mere og mere bange og utryg ved at bo i min lejlighed. Det var en virkelig rædsom periode i mit liv. Intet fungerede.
Jeg var ked af mit job, ked af mit liv og intet kunne give mig den gode energi.
Løsningen blev: ny lejlighed og oprydning.
Jeg blev så kisteglad for at kunne flytte. Ud af fængslet med mig og jeg skal love for det gav mig energi. Også til at få pudset brillerne og få set på mit liv.
Du kan læse videre i del 2 hvordan det gik. Den kommer om et par dage. Stay tuned.
Vil du helst ikke misse noget nyt på bloggen? Så skriv din mail adresse herovre til højre i feltet “Få besked via email.”
