I aftes var der et indslag i DR programmet “Detektor” om hvorvidt akupunktur er videnskabeligt bevist eller ej.
Det ville programmet gerne fortælle at det ikke er. Fint nok. Det er en meget gammel diskussion, for det er nemlig umuligt at lave “snydeakupunktur” til kontrolgruppen. Lige meget om du stikker i helt andre punkter end dem der skulle gavne patienten, vil nogle mærke effekt. Om det er troen der flytter bjerge, eller om det er fordi man faktisk aktivere kroppens Qi (energi flow) ved at benytte akupunktur, er der ingen der ved.
Jeg er helt med på at der ikke findes videnskabelige beviser. Og sådan vil det være med ALT alternativ behandling. Man kan heller ikke give “snydezoneterapi” eller “snydemassage”. Så den metode man i dag benytter til at undersøge videnskabeligt, er kun til medicinens fordel.
Og det kan jo også være meningen.
Men hør nu her, inden I kalder mig for humbug behandler: Udsendelsen henviser til en undersøgelse af 1100 patienter med lændesmerter. 1/3 fik akupunktur, 1/3 fik “snydeakupunktur” og 1/3 fik medicin.
47% af dem der fik akupunktur og 44% af dem der fik “snydeakupunktur” blev fri af smerter. Og hvis jeg nu siger at der ikke findes “snydeakupunktur” så er succesraten altså oppe på 45,5 % Det er da meget godt. (Og helt ærligt, har troen flyttet på et par bjerge eller to, så fint med mig. Bare folk fik det godt og blev smertefri.)
Til gengæld oplevede den sidste gruppe at medicinen hjalp i 27% af tilfældende. Det er da ret så lavt. så skal vi ikke bare afskaffe medicinen, det virker jo alligevel kun i under 1/3 af tilfældende 😉
Vil du se indslaget, så klik her. Du skal 6 minutter ind i programmet.







